17. april 2007 - Det første møde

 

Vi har nu for alvor skudt De Europæiske Socialdemokraters (PES) besøg i Washington, USA i gang. Under besøget skal vi mødes med en række interessante personer - blandt andet ledende demokrater fra den amerikanske kongres og ledere af nogle af de største sammenslutninger af fagforeninger.

 

Det er mit håb, at dette besøg også bliver startskuddet til et tæt samarbejde mellem Europa og USA, når det gælder arbejdet med bedre regulering af internationale kapitalfondes adfærd. Dette kan vise sig at blive en ny start på et styrket samarbejde om arbejdspladser, de finansielle markeder og folkets interesser. Det var også konklusionen efter vores møde med flere amerikanske fagforeninger. Men det er kun den første opfølgning på den socialistiske gruppes rapports kritiske analyse af kapitalfonde.

 

Denne morgen indså vi, at vi er nødt til at samarbejde for at sikre fremtidens arbejdspladser. Vi skal ikke konkurrere på lavere standarder eller løn. Vi overlever ved at styrke vores kvalifikationer. Ved at investere i ny teknologi, forskning og udvikling. Hvad der er brug for er langsigtede investeringer - ikke kortsigtede spekulationer. Det er vi fuldt ud enige om. Nu er tiden kommet til at gøre vores ord til handling. Det er et opmuntrende resultat for et styrket USA-Europa forhold på dette område.

 

 

 

Du må meget gerne kommentere på min blog. Nedenfor kan du se de forskellige indlæg, jeg har modtaget til dette indlæg.

 

 

NB: For at kunne deltage i debatten skal du være logget ind! Klik her for at logge ind