19. april - Sundhedsydelser for alle: Et rimeligt krav
"Sundhedsydelser for alle" er ved at blive topprioriteten for almindelige amerikanere. Og det er der god grund til. Mange mennesker betaler en ekstrem høj forsikringspræmie, og alt for mange mennesker har ikke råd til at betale for privat sygeforsikring. I Europa bruger vi 7-9 procent af vores BNP på hospitaler og sundhedssystem, mens tallet i USA er 14 procent. Men trods de fine tal hjælper det ikke meget, når mange amerikanere ikke har adgang til bare de helt basale sundhedsydelser.
Hver og en af de demokratiske medlemmer af Kongressen og senatorer, jeg talte med, understreger deres engagement for bedre sundhedsydelser. Den europæiske måde er at give en høj service til alle for færre penge - og en universel service. Det er ligegyldigt, om du er rig eller fattig. Det gamle amerikanske system baseret på arbejdsgiverbetaling er ved at bryde sammen. Jeg støtter kraftigt dette nye engagement fra Demokraterne i USA.
Sundhedsydelser for alle kunne være det første skridt på vejen mod et mere retfærdigt samfund. Det kunne også være et gennembrud for de progressive. Under vores møder blev vi enige om at udveksle information og erfaringer om, hvordan man kan organisere et sundhedsvæsen for alle, og hvordan man kan finansiere det. Essensen i progressiv politik er at skabe bedre forhold for mennesker - bedre forhold end markedet alene kan tilbyde.
Du må meget gerne kommentere på min blog. Nedenfor kan du se de forskellige indlæg, jeg har modtaget til dette indlæg.
|