4. maj - Segosphere: Det sidste udkald
Ordet er Segosphere – opfundet af Ségolène Royals ældste søn. Tusindvis af skilte foran mig fortæller det. Og det er en god sammenfatning af den helt særlige atmosfære, der omgiver de franske socialdemokraters kvindelige præsidentkandidat. Har du først været aktiv i Frankrigs præsidentvalgkamp i de senere måneder. Har du først stået der på scenen og talt til 25.000 begejstrede ”sego”- tilhængere i den stopfyldte kongreshal i byen Lille nord for Paris. Har du først hørt dem synge, som med én røst, så er du ikke i tvivl. Det er Segosphere. Franskmændene går til valg nu med følelserne uden på tøjet.
Det bliver spænding til det yderste, når franskmændene på søndag skal til valgurnerne og bestemme, hvem der bliver landets næste præsident. Valget står mellem en mand og en kvinde - mellem højre og centrumvenstre. De to kandidater, den konservative Nicolas Sarkozy og den moderate, bredtsamlende socialdemokrat Ségolène Royal, kan ikke være mere forskellige.
Ségolène Royal er en stærk leder, som kan løfte den allermest påtrængende opgave for den næste præsident: at samle nationen og modernisere Frankrig på den rigtige måde i dette store smukke og kreative land, som fortjener en ordentlig plads ved det europæiske forhandlingsbord. Frankrig som fortjener igen at blive et land, hvor der er brug for alle.
Mens Sarkozy taler om mere kontrol med indvandrerne, taler Royal om nærdemokrati, bedre skoler og hospitaler. Mens Sarkozy sender vandkanonerne ud, når der er uro i Paris’ forstæder, lægger Royal vægt på at hjælpe og genopdrage de unge kriminelle. Der er mange gode grunde til at sætte kryds ved Royal, og det håber jeg også, at de sidste tvivlere nu har indset.
Europa har også brug for Ségolène Royal. Hun ønsker et tættere europæisk samarbejde om de sociale temaer, som er så afgørende for, om vi fortsat kan være en af verdens økonomisk stærkeste regioner. Sarkozy har også lært det: At tage socialdemokraternes ord og vendinger om tryghed og uddannelse ind i sin valgkampagne. Og ja, det er smarte taler, men vi har jo set, at den borgerlige regerings politik i Frankrig i praksis går den modsatte vej. Europas velfærdssamfund er unikke, men borgerlige regeringer og politikere er flere steder i Europa i gang med salami-metoden, skive for skive skæres der og gennemtænkes der mindre, men konstante forringelser og nedskæringer her og der – uden dog at tale alt for højt til borgerne om den reelle langsigtede strategi.
Det er fredag. Den sidste dag i valgkampen, før det afgørende valg på søndag. Jeg har i dag udsendt en appel fra De Europæiske Socialdemokraters hovedkvarter i Bruxelles til alle franske kvinder og mænd – i udlandet og i Frankrig. Gå ud og stem nu på søndag – deltag!
Meningsmålingerne i dag vælter over hinanden for at dømme Ségolène Royal ude – Sarkozy ligger i de fleste målinger lidt over 50 procent. Men sådan har det jo været før – til syvende og sidst er det jo vælgerne, der afgør sagen. Og de har før valgt at følge deres hjerter og holdninger frem for målingerne. Det ved vi også fra Danmark.
Nu må alle gå ud og stemme. Det franske folk må tage stilling. Dem, der bliver hjemme har i realiteten også valgt at støtte Sarkozy! Det gælder Frankrig og Europas fremtid, og det vil være flot hvis valgdeltagelsen også på søndag når op på samme historiske niveau som i første runde. Så har demokratiet talt.
Og så tager vi fat på mandag på de nye betingelser, som dagen vil bringe. Der vil under alle omstændigheder være hårdt brug et nyt og bedre progressivt europæiske samarbejde, der sætter mennesker forrest.
Du må meget gerne kommentere på min blog. Nedenfor kan du se de forskellige indlæg, jeg har modtaget til dette indlæg.
|
