Obama +6: Man må og skal redde jobbene

 

"Hvor er det et flot kontor," var Barack Obamas kommentar til Bush, da han blev vist Det ovale værelse - Amerikas politiske magtcentrum. De to brugte en time sammen - alene.  Fortalte Bush Obama, hvad han skal gøre? Eller hvad han skal være opmærksom på? Hvem ved.

 

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at Obama ved præcist, hvad han skal gøre og hvordan, og hvad han skal være opmærksom på. Ifølge medierne bad han Bush tilbyde finansiel hjælp til bilindustrien. De tre store: Ford, Chrysler og GM. Der er hundredetusinde job på spil, sandsynligvis mere end en million hvis man regner underleverandører og leverandører med. Vi kender ikke Bushs svar.

 

Hvis man kan redde bankerne, så må og skal man redde jobbene. Især hvis en sådan redningsaktion bliver kombineret med nye investeringer i grønne biler, der nedbringer CO2-udledningerne. Det er hvad vi, PSE i Europa, kræver som del af vores grønne vækst-strategi. Hvorfor ikke også i USA?

 

Du må meget gerne kommentere på min blog. Nedenfor kan du se de forskellige indlæg, jeg har modtaget til dette indlæg.

NB: For at kunne deltage i debatten skal du være logget ind! Klik her for at logge ind