Obama+7: Ulighed
“Det er simpel Wall Street protektionisme”, fortalte en nær ven med et stort og mangeårigt kendskab til finansmarkedet mig i går aftes. Vi diskuterede hvorfor de amerikanske myndigheder under Bush-administrationen ikke havde interveneret før finanskrisen brød ud i lys lue.
Wall Street’s pengemagt har været massiv – også fordi finanshusene har været storsponsorer af mange politikeres valgkampe og dermed har kunnet dominere den offentlige meningsdannelse. Nu er det tid til forandring.
På et seminar, arrangeret af tænketanken FES her i New York, mindede jeg tilhørerne om den utroligt voksende ulighed i USA de seneste par årtier. Mellem 1975 og 2005 voksede den allerøverste procent af befolkningens indkomst efter skat med hele 176 %. For den nederste femtedel af befolkningen voksede indkomsten efter skat i samme periode med beskedne 6 %.
Tal fra OECD viser, at USA rangerer på en tredjeplads, når man måler indkomstulighed og fattigdom blandt OECD’s medlemslande. Kun Mexico og Tyrkiet klarer sig dårligere.
Kære kommende præsident Barack Obama: der er så meget for dig at gøre for et nyt USA. I de skandinaviske lande har vi den laveste ulighed, den stærkeste konkurrenceevne og den højeste beskæftigelse. Ulighed er ikke et resultat af økonomisk konkurrenceevne. Tværtimod er dyb ulighed dårligt for økonomien, dårligt for samfundet og dårligt for den personlige lykke.
Du må meget gerne kommentere på min blog. Nedenfor kan du se de forskellige indlæg, jeg har modtaget til dette indlæg
|
