Nr. 127, 21. maj 2008 - Tyrkiet skal skrue op for reformerne

Tyrkiet skal skrue op for reformerne

 

I år tilbragte jeg 1. maj med kamptaler i det fri. Tilhørerne var glade, og stemningen var i top.

 

Anderledes dystert så det ud i Tyrkiets storby Istanbul. Her endte dagen for de tyrkiske demonstranter med voldsomme sammenstød med politiet, hvor over 400 blev anholdt, og mange måtte en tur på sygehuset.

 

De tyrkiske arbejdere har stadig meget at kæmpe for. Over halvdelen af lønmodtagerne har ikke et socialt sikkerhedsnet. Og Tyrkiet mangler stadig at forbedre forholdene på arbejdsmarkedet og anerkende de faglige rettigheder. De mangler blandt andet at gennemføre de helt afgørende konventioner fra FN’s arbejdsorganisation, ILO, der omfatter rettigheder, som vi danskere tager for givet. Det gælder retten til at organisere sig, retten til at strejke og retten til at føre kollektive forhandlinger.

 

Desværre er arbejdsmarkedet langt fra det eneste område i Tyrkiet, der trænger til gennemgribende reformer. Tyrkiet har fortsat problemer med at sikre kvinders fundamentale rettigheder som retten til uddannelse, politisk deltagelse og frihed fra vold. Det er vigtige punkter, der kræver meget arbejde endnu.

 

I Europa-Parlamentet stemte vi onsdag den 21. maj om Tyrkiets fremskridtsrapport, der er helt central i forbindelse med optagelsesforhandlingerne. Rapporten understreger, at der sker positive ting i Tyrkiet, men at der er meget lang vej, før afskaffelse af tortur, og overholdelse af menneske- og frihedsrettigheder er en realitet.

 

Derfor kan det virke som tomme ord, når premierminister Recep Tayyip Erdogan kalder 2008 for "reformernes år".

 

Tyrkerne må naturligvis selv bestemme, om de vil være medlem af EU. Men hvis landet skal gøre sig forhåbninger om medlemskab, skal der ske store, reelle forandringer i det tyrkiske samfund. Vi, De Europæiske Socialdemokrater, vil bidrage, så godt vi kan, med den nødvendige støtte. Men den egentlige forandring kan kun tyrkerne stå for.

Nr. 126, 14. maj 2008 - Kapitalfonde, kom frit frem

Kapitalfonde, kom frit frem

 

Hvorfor skal kapitalfondene have lov til at operere i det skjulte langt væk fra offentlighedens søgelys? Hvorfor tør en talsmand fra kapitalfondsbranchen ikke at stå frem med navn, når han i Børsen kommenterer den rapport, som jeg netop har præsenteret i Europa-Parlamentet?   

 

Mit budskab til den anonyme talsmand og resten af den del af branchen, som helst ser sig fri for regulering af enhver art, er: Kom frit frem!

Det er helt uacceptabelt, at vi stiller krav til alle andre på de finansielle markeder, banker, sparekasser, forsikringsselskaber, men ikke til kapital- og hedgefonde. Derfor arbejder jeg i Europa-parlamentet på en rapport, der vil kaste mere lys over kapitalfondenes aktiviteter.

 

Den anonyme talsmand har dog ret i én ting: At det bliver meget vanskeligt at få de konservative og liberale parlamentsmedlemmer med på mit og mine europæiske socialdemokratiske kollegers forslag. I økonomiudvalget går det hårdt for sig. Her er det ikke kun de andre udvalgsmedlemmer, som interesserer sig for min rapport. På de bagerste tilhørspladser er stolene optaget af lobbyister fra kapitalfondsindustrien, som forsøger at påvirke politikerne. Det er jo deres job.  

 

Men hvis de konservative og liberale lytter mere til arbejdsgiverne og lønmodtagerfamilierne og mindre disse mænd i dyre jakkesæt, er der håb forude. Og der er i høj grad behov for, at der bliver stillet krav. Som det er i dag, er hverken kapital- eller hedgefonde omfattet af EU's regler om åbenhed og gennemsigtighed. Det giver anledning til misbrug, tårnhøje honorarer, insiderhandel og ekstrem gældsætning af opkøbte virksomheder.

 

Selv om finansmarkedet er blevet globalt, betyder det ikke, at vi blot skal se passivt på finanskriser og selskabstømninger. Vi kan stadig forandre - og parlamentet er en vigtig demokratisk platform herfor.

 

Det bliver et par måneder med benhårde politiske forhandlinger, som forhåbentlig munder ud i mere gennemsigtighed også for kapitalfonde. For vores job, for vores pensionsopsparinger og for vores velfærdssamfunds skyld.

 

Her kan du læse hele min rapport.

Nr. 125, 2. maj 2008 - Lille Ulstrup i store EU

Lille Ulstrup i store EU

 

”Har en lille by som Ulstrup overhovedet noget at gøre med EU”?

 

Spørgsmålet faldt et par gange i løbet af 1. maj, hvor jeg holdt taler i Jylland.

Svaret er, at Ulstrup – og alle andre byer i Danmark og resten af Europa – har masser at gøre med EU. En by som Ulstrup har mange ting at byde på – en umådelig smuk natur ved Gudenåen og ideelle vilkår for børnefamilier. Ulstrup kunne jo helt konkret gå ind i et af de spændende europæiske bynetværk og blive tættere knyttet til andre EU-byer.

 

På min tur rundt i Jylland, hvor solen stædigt trodsede de pessimistiske vejrudsigter, mødte jeg også stor interesse for den finanskrise, som har påvirket Europa og hele verden. Mange frygter den krise, der især plager USA, men som også truer os danskere. Derfor advarede jeg blandt andet mod afdragsfrie lån, som mange førstegangskøbere forståeligt nok er blevet fristet til. Risikoen er, at vi ender ligesom i USA, hvor mange – først og fremmest knap så ressourcestærke – borgere er komme i alvorlig økonomisk klemme på grund af dårlige lån i deres boliger.

Den slags lån er som med en vis anden ting: Det bliver hurtigt koldt!  

 

Hvis vi i fremtiden skal undgå lignende finanskriser, er det altafgørende, at vi får skabt ordnede forhold og gennemsigtighed på de internationale finansmarkeder. Vi skal også have kastet lys over de grådige kapitalfondes aktiviteter og dæmme op for deres ekstreme gældsætning af sunde virksomheder. Sådan et sæt fælleseuropæiske regler arbejder vi, De Europæiske Socialdemokrater, på i øjeblikket i EU-Parlamentet.

 

Et andet emne, som står højt på dagsordenen i Europa, og som også i dén grad vedrører folk i både Ulstrup, Videbæk og Holstebro, er sygehusene. Det store spørgsmål er i øjeblikket, om der skal etableres et reelt frit sygehusvalg i hele EU. Sådan et forslag har EU-Kommissionen varslet til juni. Problemet er bare, at der i forslaget ikke er en klokkeklar garant for, at der aldrig vil komme penge mellem læge og patient. Derfor har jeg sagt til kommissionsformand Barroso, at han for EU-borgernes skyld må love, at forslaget ikke vil blive en bombe under det danske offentlige sygehusvæsen eller betyde enorme afgifter på sygehusbehandling, som den enkelte patient skal betale.

 

Men hverken finanskrisen, kapitalfondenes metoder eller usikkerheden om fremtidens sundhedsvæsen overskygger dog det vigtigste: Nemlig vores børn og børnebørn.  

Det var en sand fornøjelse at se så mange fremmødte på årets 1. maj. Vi ses til næste år!     

 

Her taler jeg om en lille by som Ulstrups rolle i EU.

Nr. 122, 4. februar 2008 - Nu rykker det i Washington og New York

Nu rykker det i Washington DC og New York

 

I disse dage er jeg til transatlantisk møde om kapitalfonde og til "Super Tuesday" med Demokraterne.

 

Det handler om at få håndteret kapitalfondene og den globale finanskrise: Jeg møder lederne af nogle af de største pensionsforeninger i Europa og USA – heriblandt den største af dem alle – den Californiske Lærerforenings pensionskasse, CalPERS, og jeg taler med Joseph Stiglitz og Jose Antonio Ocampo fra Columbia University om situationen på de internationale finansmarkeder.

 

Det koger og bobler af optimisme blandt Demokraterne i USA. Efter otte lange år under Republikanerne og George W. Bush hungrer Amerika efter forandring. Et fantastisk felt af kandidater kæmper om at blive USA's næste demokratiske præsident. Det er endnu åbent, hvem der vinder, men meget bliver afgjort på tirsdag den 5. februar. Sammen med centrale aktører i og omkring det Demokratiske Parti følger jeg ”Super Tuesday” i Washington DC og New York.

 

Vi, De Europæiske Socialdemokrater, støtter Demokraternes kamp for at generobre Amerika. Særligt glæder jeg mig til at tale med Howard Dean, der nu er formand for det Demokratiske Partis Nationalkomité og spiller en central rolle i organiseringen af den Demokratiske bevægelse forud for præsidentvalget.
 
Endelig sætter vi fokus på USA's forhold til EU, når jeg fredag leverer en keynote speech på Georgetown University om Europas rolle på den globale scene og møder demokrater fra det udenrigspolitiske udvalg i Repræsentanternes Hus.


Udpluk fra programmet:


Tirsdag den 5. februar - Washington

• Bernie Sanders - Senator for Vermont

• Lawrence Mishel - President of the Economic Policy Institute

• Roger Hickey - Director of the Campaign for America's Future

• John Podesta - CEO of the Center for American Progress, Former Chief of staff of President Clinton


Onsdag den 6. februar  - New York

• Joseph Stiglitz - Professor, Columbia University

• Jose Antonio Ocampo - Professor, Columbia University

• Barney Frank - Chair of the House Committee on Financial Services

• Fred Buenrostro - President of California Public Employees' Retirement System (CalPERS)

• John Sweeney - President of the AFL CIO


Torsdag den 7. februar - New York og Washington

• Kermal Davis - Head of the UN Development Group and Administrator of the United Nations Development Programme

• Howard Dean - Chairman of the Democratic National Committee

• John Tanner - Congressman (D-FL), member of the House Foreign Affairs Committee and Chair of the U.S. delegation to the NATO Parliamentary Assembly


Fredag den 8. februar -Washington

• Al From - Founder and CEO of Democratic Leadership Council

• Will Marshall - President and founder of the Progressive Policy Institute

• Bruce Reed - President of Democratic Leadership Council

• Robert Wexler - Congressman (D-FL), Chairman of the Europe Subcommittee

• Keynote address of Poul Nyrup Rasmussen at the opening session of the "Europe on the World Stage" Conference at Georgetown University